Mikkel Klint Thorius giver os et sjovere verdenssyn i sit nye onemanshow NOK OM MIG." Jeg elsker at tage fat i de ting, som alle går og snakker om, men som man måske ikke altid kan se det sjove i," fortæller Mikkel Klint Thorius som optakt til sit kommende onemanshow NOK OM MIG. Showet handler, som titlen antyder, om alt andet end Mikkel, og snarere om alle de skøre ting, der foregår omkring os. Og trænger vi ikke alle til at holde samtiden ud i strakt arm, og grine af den? Om end bare for en aften? Det får vi lejlighed til, når Mikkel Klint Thorius fra 8. april 2026 tager på tour rundt i landet med NOK OM MIG, og med sin karakteristisk selvironiske humor giver os et anderledes og noget sjovere verdenssyn. "Jeg er en middelklasse-dreng fra Amager, vokset op i et trygt villakvarter med en sød familie -- det lyder dejligt, men røvsygt, ikke?" spørger Mikkel og fortsætter; " Derfor handler det her show ikke om mig. For der sker alle mulige sindssyge ting, som er langt mere interessante at snakke om. I ved, alt det med at vi bliver slaver af internettet, den nye verdensorden og mænd der får lavet falske biceps. Bare rolig -- jeg lover, det ikke bliver et show, man går nedtrykt ud fra." "Vi skal kunne grine af alt, hvad der foregår -- hvad fanden skulle vi ellers gøre?," slutter Mikkel og lover dermed, at det bliver et show, hvor vi får en sjovere tilgang til den skøre verden, vi senere skal ud i igen. Mikkel Klint Thorius fik sit gennembrud som 20-årig, da han nåede finalen i DM i stand-up. Siden vandt han i 2017 Comedy Fight Club og blev samme år nomineret til Talentprisen ved TV2's ZULU Comedy Galla. Året efter lancerede Mikkel sit første onemanshow Hvid Skyld, efterfulgt af Vanvittigt (2020) og 100% Måske (2023). Mikkel er udover sine populære onemanshows én af tidens mest profilerede komikere. Vi har tidligere i år haft fornøjelsen af Mikkel i den 9. sæson af TV2's Stormester, og han kommer i løbet af efteråret til at indgå i DR's nye fredagsunderholdningsprogram OPTUR. Han medvirker desuden i næste sæson af Verdensmænd, der har premiere i september 2025 på TV2's streamingtjenester. Derudover er Mikkel sammen med komiker Michael Schøt fast medvært i podcasten Dybt Go' Nat Danmark, som har 150.000 månedlige lyttere. Så der er dermed masser af muligheder for at varme op til hans kommende onemanshow. Glæd dig til at grine igennem af den verden, vi alle går rundt og bekymrer os over til daglig, når Mikkel fra 8. april 2026 tager på tour med NOK OM MIG.
- Main contact: +45 43 97 97 00
- Administrative office: +45 43 97 97 10
- Located at main entrance
- Ticket pickup with valid ID
- Recommended to arrive 30 minutes before event start
- Online ticket confirmation required
- Free parking available on-site
- Designated handicap parking spaces
- Bicycle parking rack available
- Limited street parking nearby
- Wheelchair accessible areas
- Designated spaces for mobility-impaired guests
- Companion seating available
- Elevators to all levels
- No outside food or drinks
- No smoking inside venue
- Photo/video restrictions may apply per event
- Age restrictions vary by event type
- Child-friendly events often have specific age recommendations
- Under 12 must be accompanied by adult
- Some events may have minimum age requirements
- Child ticket pricing available for select performances
Macca's cut from The Beatles, his own music holdings, along with art and real estate rake in the dough.Paul McCartney Is Officially a Billionaire, Third Wealthiest Musician Travis Bland
Nov 09, 2026